Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 19:38:09 GMT
@celine Februar - Professor Bryces kontor Så mange ting, der skulle ordnes. Benjamin var netop i færd med at sætte de sidste af sine bøger på plads i bogreolen på sit kontor, mens han nynnede en munter melodi dertil. Det var de sidste bøger, men det ændrede ikke ved det faktum, at der stadig stod adskillige kasser spredt på kontoret med ting, der manglede at blive pakket ud. Faktisk havde han ikke rigtigt nået andet end bøgerne og sine personlige ejendele. Tøj og den slags. Skrivebordet var indtil videre fyldt med diverse genstande, som han foreløbigt ikke havde nogen anelse om, hvor han skulle sætte. Men så langt så godt! Han strakte mageligt ryggen efter at have bøjet sig så mange gange ned efter bøgerne og skrævede over en af kasserne for at nå over til skrivebordet, hvor den kolde græskarjuice gjorde arbejdet udholdeligt. Tanken om bare at vifte lidt med staven og få sat det hele på plads havde strejfet ham, men der var noget sentimentalt, autentisk, rørstrømsk ved at pakke tingene ud på den rigtige måde. Benjamin satte glasset fra sig på skrivebordet igen, inden han bevægede sig mod en ny kasse. Et højlydt smerteudbrud forlod hans læber, og han holdt med lidt besvær en heftig ed inde, da han knaldede foden ind kassen, så han måtte hoppe rundt på ét ben i nogle sekunder. ” Forbandede…”
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 20:07:17 GMT
Der havde ikke været så meget tvivl om, hvem Celine skulle ansætte som den nye professor i botanik. Der havde ellers været mange ansøgere, men mange af ansøgerne var folk, der skulle været gået på pension for længst, eller skulle lære at stave til botanik. Benjamins ansøgning havde været rigtig fin og uden noget hun rigtig kunne sætte sin finger på. Faktisk var hun blevet glad for at se, hvor ung han var. Botanik var et fag, man enden kunne lide, eller haddet. Celine var en af dem, der godt kunne lide botanik. På den anden side, så kunne hun jo lide alle fag, dog nogen mere end andre. Det var med det i tankerne, at hun tænkte at hans alder måtte være en fordel. En ung frisk professor, og ikke en gammel kedelig en, der kunne pensum forfra og bagfra. En frisk ung professor måtte kunne give timerne et ungdommeligt frisk pust. Det var det hun havde i tankerne, imens hun bevægede sig hen mod Benjamins nye kontor. Hun skulle til at banke på, da hun hørte ham bande af smerte, og brød derfor alle normer og skikke, ved at bare gå ind, for at se hvad, der var sket. "Hvad sker der?" Spurgte hun bekymret, og kiggede lidt rundt i rummet, for at finde ud af, hvad der var sket.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 20:18:45 GMT
Sandt at sige have det været en mere eller mindre impulsiv beslutning at søge jobbet som Botanikprofessor på Hogwarts. Benjamin havde aldrig i sit liv troet, at han skulle vende tilbage til skolen som intet mindre end professor! Han kunne ikke engang prale af at være uddannet professor – han havde bare studeret en forfærdelig masse Botanik og forsket mere til, og nærede tilfældigvis en livlig kærlighed til det at lære fra sig. Så da han havde set annoncen – havde han slået til. Det var som om, det var i det øjeblik, det var gået op for ham, hvad han ønskede at bruge sit liv på, udover ’bare Botanik’.
Benjamin drejede sig hurtigt imod døren ind til hans kontor, da den gik uventet op, og satte brat foden i gulvet, da det var ingen ringere end rektor, der stak hovedet ind af døren. Et skævt og lettere akavet smil spillede over hans læber ved hendes spørgsmål. ”Ingen grund til panik.” forsikrede han hende og modstod trangen til at bukke for sin chef. ”Jeg havde bare en lille kontrovers med kassen her.” fortsatte han uddybende og viste med nogle fagtende håndbevægelser hvilken kasse, det havde drejet sig om.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 9, 2016 11:33:17 GMT
Hendes undersøgende blik landede langt om længe på Benjamin. Han så ud til at være okay, hvorfor havde han så bandet af smerte? Det var først da han snakkede om kasserne, at hun opdagede, at han endnu ikke havde pakket ud. Hun grinte lidt, "gik Deres udpakningbesværgelse galt?" Spurgte hun med et venligt smil. "Det da godt De ikke er professor i besværgelser," kom det kærligt drillende fra hende, før hun trak sin stav for at hjælpe ham, og undrede sig lidt over, hvordan sådan en simpel besværgelse kunne gå galt? På den anden side, så fandt hun magi meget nemt, hvilket ikke alle gjorde. Og siden hans interesse for botanik, mistænkte hun ham for at være en af dem, der ikke havde det helt så nemt med magi. Ikke det gjorde hende noget. Så længe han kunne undervise i sit fag, var hun ligeglad om han var muggler eller fra en lang slægt af fuldblods, det gjorde hende abeslut intet.
|
|