This Is Not A Date. But It Is.

[Deleted]

Margus knuede Marisol tættere ind til sig. Han kunne sagtens sidde der i længere tid, men han skulle også sove på et tidspunkt. "Mari? Hvor tager vi hen? Jeg har haft en lang dag, og er ved at være træt." Sagde Margus stille, imens de sad der. Han elskede Marisol, og hvis hun gerne ville have at han var der sammen med hende, så skulle det være sådan. Selvom de kun havde kendt hinanden i 3 måneder cirka, så var der ikke nogen som han ville gøre mere for, end han ville med Mari. Og nu havde han også set hende fuld, hvilket han ikke brød sig om, men han elskede hende stadig lige meget.

[Deleted]

Hun puttede sig tættere ind til Margus, da han knugede hende ind til sig. "Te amo," kom det stille fra hende, og hendes dårlige sørgelig humør var stadig at spore i hendes stemme, dog var den lidt mere glad, da hun var glad for at sidde så tæt sammen med Margus. Hendes elskede novio, som hun elskede utrolig meget. "Kan vi ikke bare blive her," svarede hun med et lille smil, og puttede sig lidt mere ind til sig, for at understrege hvad hun mente. "Jeg har ikke lyst til at rejse mig." Hendes ord hang lidt i luften, før hun ydmygt indrømmede, "jeg tør og kan ikke rejse mig."

[Deleted]

Et smil gik over hans læber, da hun sagde hun ikke kunne rejse sig. "Så du vil bare sove her? Midt på gulvet?" Spurgte Margus, der allerede forestillede sig hvor ondt han ville have i ryggen den næste morgen. Og det ville jo heller ikke gå at de sov midt på gulvet. Hvad ville folk ikke tænke om dem når de første gæster kom allerede om morgenen? Men Margus valgte dog at blive siddende med Marisol. Han ville vente til hun bestemte at de skulle gå. Det var trods alt hende den var gal med, og han vidste selv hvordan det var at rejse sig når man først var faldet.

[Deleted]

Hun kiggede genert ned, da hun kunne høre smilet i hans stemme, som han spurgte, om hun ville sove på gulvet. Hun rystede lidt på hovedet til svar, og nød at mærke ham så tæt på sig imens hun gjorde det. Det var næsten ligefør, at hun var glad for, at de ikke havde haft samleje, for så ville de nok ikke sidde sådan på den måde. Hun elskede, at være så tæt sammen med ham, og bare føle hvor meget han elskede hende, selv efter alt det... bræk.... hun havde lavet. Hun grinede lidt over sin tanke, før hun kiggede op på ham igen. "Men du vil måske gerne sove på gulvet?" Spurgte hun drillende, før hun bare lagde sit hoved ind mod ham igen, og lukkede sine øjne, og følte sig for første gang i løbet af deres katastrofe af en date, virkelig, virkelig elsket, og helt tryg ved at være sammen med ham.

[Deleted]

Margus rystede på hovedet, da hun spurgte om han ville sove på gulvet. "Nej under ingen omstændigheder. Når du er klar til at gå, så skal vi finde det bedste sted vi kan sove. Jeg betaler gerne et værelse, for at få mere tid med dig." Sagde Margus, og kyssede hende på hovedet. Endelig skete der noget godt, på denne såkaldte date. Nu sad de der på gulvet, i hinandens arme, og elskede stadig hinanden. Der var en lykkefølelse, der røg igennem Margus. For første gang i lang tid. Følte han sig lykkelig. Altså helt ind i hjertet. Endelig var der ro på i deres forhold. Han vidste at det ville fungere.

[Deleted]

Hun blev hel glad og varm om hjertet, da hun hørte hans ord, og hun prøvede på at bare komme tættere på ham, selvom det var ret så svært. "Jeg elsker dig," kom det taknemmeligt og lykkelig fra hende. "Men... hvis vi skal vente med at gå, til jeg er klar, kommer vi altså til sove her." Indrømmede hun, og rødmede. Hun kunne ikke rejse sig, ikke uden at falde, og hun havde ikke lyst til at falde igen. "Medmindre, du hjælper mig op?"

[Deleted]

Margus kiggede på hende, imens hun talte. Han rejste sig, og ville hjælpe Marisol op. Under ingen omstændigheder ville han sove på gulvet her. Sidst han sov på et gulv, var i hans lille smudsede celle i Azkaban. Måske var det også derfor at han ikke kunne lide tanken om at sove nede på gulvet. "Mari, kan du ikke love mig en ting. Aldrig at drikke så meget, ihvertfald ikke uden mig?" Spurgte Margus. Han var ikke glad ved tanken om at hun drak så meget, og slet ikke alene. Tanken gjorde ham stadig lidt ked af det, fordi det var ikke godt for nogle mennesker.

[Deleted]

Da han rejste sig, begyndte hun selv vaklende at rejse sig, og som forvente, mistede hun balancen, hun greb hurtig fat i hans arm, for ikke falde ned på gulvet igen, men prøvede på at trække sig selv op, nu hvor hun havde hans arm at holde og støtte sig til. Hun kiggede kort ned, da han spurgte, om hun ikke ville lade vær med at drikke så meget. "Jeg drak ikke af lyst, hvis det er det, der bekymre dig." Hun mærkede hvordan tårende igen pressede sig på, "jeg drak, fordi jeg lettere kunne håndtere smerten på den måde... jeg troede jo du havde brændt mig af..." Kom det stille og sørgmodigt fra hende.

[Deleted]

Margus rystede på hovedet, af det hun sagde. "Det ville jeg aldrig gøre. Det elsker jeg dig sgu for højt til." Sagde Margus, imens han støttede Marisol. Han gik forsigtigt imod udgangen, sammen med hende. Han så frem til at få en god nats søvn, højst sandsynligvis også en god del af dagen imorgen. Han var blevet meget træt. Det havde været en hård dag. Det var der ingen tvivl om. Men den var endt lykkeligt, og det var det vigtigste. Han var sammen med Marisol, og hun var sammen med ham. Det hele var som det skulle være, og det var der ingen der måtte eller kunne forbyde.

[Deleted]

Hun smilede og kiggede ned, da han sagde, at han elskede hende for højt til det. Havde det ikke været for bræk smagen i hendes mund, havde hun kysset ham, og måske mere end det... Nej, nu skulle hun ikke have de tanker. Hun kunne ikke holde til igen, at blive afvist i det hun gerne ville have. Ikke engang selvom det kom fra Marfus. Faktisk slet ikke, hvis det kom fra Margus. Havde det været en tilfældig, der havde afvist hende, havde hun brugt dorloroso på ham, indtil han ville, men det ville hun aldrig kunne gøre mod Margus. Det elskede hun ham for meget til. Dog fortrudt hun stadig ikke, den gang hun havde kastet den på ham, da det havde været i hendes gode ret, altså, ifølge hende selv. "Jeg elsker dig Margus," sagde hun med et træt smil, og lænede sig forsigtigt op ad ham, som de gik mod udgangen. "Jeg vil ikke miste dig for alt i verden."