What... The.... ?

[Deleted]

Nicole sad ret fordybet i kysset med manden hun troede var Alastair, hun havde jo kun kysset med ham en gang, så man kunne vel ikke ligefrem sige at hun burde vide hvordan hvem kyssede og sådan noget, hun prøvede egentligt bare at følge flowet lige nu, og hun var glad for Alastair.
Hun bemærkede heller ikke at en mand nærmede sig, hun var så opslugt i kysse at hun ikke rigtigt tænkte på meget andet end at hun sad sammen med en mand som hun skulle have et barn med, og hvor der måske var håb for at de kunne finde ud af tingene sammen.

Som han pludseligt blev trukket væk fra hende, opdagede hun i første omgang slet ikke hvad der skete, og gik nærmest i stå i luften, som hun så kloen om hans hals og fulgte den op til hun mødte et ansigt der bestemt også lignede Alastair: "Wauw hvad sker der?" spurgte hun og kiggede i mod ham, hvorfor var der to af dem? Var hun begyndt at blive helt sindsyg.
"Hvad jamen... Han sagde at... Er... Vent, er du ikke Alastair?" spurgte hun og kiggede på Leonoardo, hun havde det pludseligt en smule dårligt.: "Jeg aner ikke hvad der foregår" sagde hun i et suk og tog sig til hovedet, hun kiggede i mod Alastair.

[Deleted]

Al sendte hende et lidt hårdt blik. Hvorfor gjorde det ham pludselig så vred, han havde jo ikke ret til at bestemme hvem hun så, det havde han ligesom selv afskrevet sig. Hvad fandet lavede Leonardo også her? Al mærkede en isnende fornemmelse ned gennem rygraden. Hvad nu hvis han var sendt af Judas? Han kom nok ikke bare lige forbi for at se hvordan det gik, Leo hadede jo dette sted lige så meget som Al og Adrian gjorde.
Jo mere Leonardo forsøgte at hive sig fri jo mere trak Alastair tilbage i klogen for at stramme grebet yderligere, den store idiot skulle da ikke bare komme valsende ind og tro han ejede det hele! "Vær du bare glad for at du er min bror ellers havde jeg kvalt dig helt!" Snerrede han og slap så omsider grebet.

Han så på Nicole med et spørgende udtryk og så tilbage på Leos lidt for smørrede smil, "så du udgav dig for at være mig? igen?" Hans blå øjne lynede. Dette her kunne give så mange uoverskuelige problemer at Al slet ikke turde begynde at tænke på det.
Blikket gled atter mod Nicole, "ja og dette her er så min tvilling, du ved ham jeg fortalte om?" Han mente at de havde snakket kort om hvordan Leo altid gemte mad i huset lige da de var ankommet. "For øvrigt hvordan kunne du ikke se forskel?!" han holdt kloen op foran sig som en pænt god indikator til at man burde kunne kende dem fra hinanden.

[Leonardo Russo]

Leonardo sukkede lidt dramatisk og rystede lidt på hovedet. "Nej...det er mig der er den lækre af os, Leonardo, hyggeligt at møde dig," han slap kloen med den ene hånd for at holde den frem mod hende som havde de lige mødt hinanden og han præsenterede sig.
"Jeg er meget taknemmelig, ved du havd du burde være taknemmelig over? Da jeg reddede dit liv da du lå blødende på gulvet efter at have pisset Judas af, eller da jeg fandt den fine klo til dig som jeg kan mærke du gør god brug af." Gispede han og mærkede til sin lettelse da grebet til sidst blev løsnet.

Han rettede sig lidt op for bedre at kunne se på Alastair også. "Og nej...altså ikke rigtigt...hun gik bare ud fra jeg var idg og jeg valgte ikke at fortælle hende sandheden." Svarede han med et flabet smil. "Men hey, det plejede du da ikke at have noget imod på Hogwarts når jeg skulle dumpe dine kærester." Det var tydelig at han var ufattelig underholdt af hele situationen.
"Aww har du fortalt hende om mig?" Han klappede i hænderne som en begejstret skolepige, "I må da komme godt ud af det med hinanden kan jeg fornemme," han skævede sigende til hendes mave og så tilbage til Alastair, "må jeg være Gudfar? Nu har jeg jo ikke fået lov til at være det til Adrians unge, vidste du at Harper venter sig igen?" Leonardo var ekspert i at opsnuse folk, og hvis Adrian havde troet at han kunne holde sig uden for hans radar havde han da taget gruelig fejl. Nu var det ikke fordi Leo nagede nogen trang til at være Gudfar til nogen af ungerne, hverken Alastairs eller Adrians, han hadede børn, men derfor var det stadigvæk sjovt at provokerer.

[Deleted]

Nicole fik det pludseligt utroligt dårligt, og hun kiggede en smule skamfuldt ned i jorden, som hun rettede på sin bluse: "Jeg ehm... Jeg troede virkeligt han var dig" sagde hun, jo han havde da godt fortalt om en bror, men hun havde da ikke regnet med at han bare sådan lige ville dukke op, og hun vidste jo heller ikke at de lignede hinanden SÅ meget, de havde jo endda samme frisure.
"Du løj... Du snakkede som om du vidste hvad vi har gået igennem!" sagde hun og stak ham en lussing, normalt var Nicole ikke typen der slog sådan, men hun var såret, hun havde virkeligt troet at Alastair var blevet god igen.

"Du må ikke være en skid, du må damne ud af mit liv!" sagde hun snærrende i mod Leonardo som han snakkede om at være gudfar, han kunne pisse af, det var hvad han kunne. Hun var simpelthen så skuffet og så indædt rasende.
"Jeg så ikke hans hånd" påpgede hun og tog sig til panden, som hun lænede sig tilbage i den gamle sofa, hun kunne godt mærke hvor dum hun var lige nu og hun hadede sig selv for det. Nicole lagde den anden hånd på sin mave, velvidende om at Alastair hadede det, og hun sad så bare, denne her kattepine havde hun virkeligt ikke set komme.

[Deleted]

Alastair himlede dramatisk med øjnene over dem begge. Han var måske lidt skuffet over at Nicole ikke havde været i stand til at kende ham fra Leonardo, også selvom han vidste at det kunne være ret svært.
Det var bare som om at jo mere Leonardo snakkede jo mere havde Al bare lyst til at øge trykket omkring hans hals. For helvede hvor var han dog irriterende lige nu. "Ja og som du selv sagde var det på Hogwarts, din idiot, det er mange år siden skønt jeg godt kan mærke at du ikke er kommet videre mentalt." Han sendte ham et bittert blik.

Han mærkede hvordan det løb ham koldt ned af ryggen som Leo hentydede til hendes graviditet. "Det er ikke som du tror..." Startede han, men stoppede sig selv. Det var vel præcist som han troede. De havde været sammen, ingen ord han sagde ville kunne modbevise det. Godt nok havde de begge været fulde, men det ændrede ikke på at de bestemt havde haft en hyggelig aften.
"Nej!" Sagde han vredt i samme sekund som Nicole også afslog at han ville være Gudfar. Et smil sneg sig dog over hans læber som hun gav Leo en syngende lussing.
Al anede ikke at Adrians..var det kæreste, ventede sig igen. En lille tanke begyndte at udforme sig i hans hoved. Måske han skulle søge tilflugt hos Adrian, så var de i det mindste en eller to mere til at klare det hele, dog ville Adiran nok ikke juble hvis Al troppede op med Nicole, han levede jo i en eller anden ide om at ingen vidste hvor de befandt sig.
Igen så han lidt hård på hende som hun svarede ham og gav sig til at stryge sin mave igen, "lad nu være med det der," mumlede han ikke surt mere frustreret.

[Leonardo Russo]

Leonardo så fra den ene til den anden. Åh hvor de dog udgjorde et godt par med al den indebrændte vrede. Han trak på skuldrene ved Nicoles anklage, "Jeg løj da ikke direkte, jeg undlod bare at fortælle sandheden," kommenterede han med et djævelsk smil, "desuden skulle der da ikke meget til at overtale dig, men jeg kan forsikre dig om at jeg ville kunne have givet dig langt mere nydelse en Al, jeg er blandt andet meget dygtig med mine hænder." et sjofelt smil spredte sig.
Leo tog altid gerne imod en chance for at få noget på den dumme, sådan var han bare, han var da også ærgerlig over at Alastair havde tage sig den frækhed at stoppe ham.

Han hævede brynene da Al prøvede at snakke uden om. Det lod dog hurtigt til at han opgav. Klogt træk, Leo ville ikke have troet på ham alligevel. Han skulle da også lige til at tilføje noget mere, da han modtog en syngende lussing fra Nicole. Hans hånd fløj til hans kind i smerte og overraskelse og hans så hadefuldt på hende hvor efter han kastede sig lidt frem mod hende i sofaen, de blå øjne var kolde og han greb fat om hendes håndled og trykkede hende tilbage i sofaen. "Pas på du ikke forveksler mig med en person der rent faktisk bekymre sig om dit velbefindende Snuske!" Sagde han truende, men slap hende så og rejste sig.
Han var godt klar over at Al ikke ville lade ham gøre hende noget, men hun skulle ikke spille smart overfor ham. "Men det var godt at se dig igen kære broder, jeg vil drage videre. Kan I have en rigtig god aften?" Med de ord forsvandt han ud af døren for derefter at transfererer sig hjemad. Det var ikke hans oprindelige plan at sladre til Judas, men han fandt sig ikke i at en tøs som hende troede at hun var en hel masse. Al skulle nok blive skånet, men Nicole skulle nok ikke sætte snuden op efter det.


// out

[Deleted]

Nicole havde det dårligt, og lod sin hånd hvile på maven frem for at ae den, da han rettede hende. Hun vidste ikke helt hvorfor hun havde så meget i mod det, men det her barn var det eneste hun sådan rigtigt kunne klynge sig til lige nu, også selvom hun jo ikke engang anede om barnet havde det godt.
"Nej hvordan er det egentligt, Alastair? For det vil jeg super gerne vide" sagde hun i en bestemt stemme, og ville lige nu ønske det var Leonardo's barn i stedet for. For hvis det ikke var som Leonardo troede, ville hun egentligt bare gerne vide hvordan Alastair så det.

Som Leonardo kastede sig frem i mod hende, kom hun med et støn af smerte da hun ramte ryglænet: "Pas på jeg ikke skære din damning pik af!" snærrede hun tilbage, godt nok var hun knækket, men der var stadig en auror gemt i hende der ikke bakkede ned for idioter som Leonardo.
"Farvel" sagde Nicole en smule hårdt og sank sammen i sofaen, som der var helt stille i rummet pludseligt. Hun havde det forfærdeligt lige nu, og ville bare ønske at hun kunne drukne sig selv.
Hun kiggede længe bare ned af sig selv, inden hun hævede blikket og kiggede i mod Alastair, hun havde efterhånden opgivet at være sårbar i nærheden af ham, for hun følte at han altid brugte det i mod hende: "Jeg troede han var dig..." endte hun alligevel i en rolig stemme, uden helt at vide hvad hendes pointe var med det lille udbrud.

[Deleted]

Han sendte hende et blik imens han mentalt forstillede sig alle de pinsler han ville elske at udsætte hende for lige nu. "Det er ligegyldigt nu!" Snerrede han. Han var elendig til at arbejde under pres og han følte sig virkelig presset lige nu. Han skulle til at sende en spydig bemærkning imod Leonardo da han kastede sig over Nicole.
Uden overhovedet at tænke over det sprang han frem for at hægte kloen i kragen på hans frakke for at hjælpe med at trække ham tilbage og væk fra hende. "Lad hende være Leo," sagde han bestemt som tvillingen kom på benene. Han så efter ham som han hilste farvel og forlod rummet. Alastair vendte atter sit blik mod hende, "er du..okay?" Han forsøgte ikke at lyde bekymret skønt bekymringen alligevel trådte lidt frem i hans stemme.

Uanset hvad så var det hans barn hun var rundt på, det der freakede ham ud var at når hun aede maven blev han mindet om at der voksede et lille menneske inde i hendes mave, hans blod. Han sank pludselig, hvilket betød at hun kunne forlade stedet uden at være i selskab med ham. Hun havde jo en direkte blodlinje i maven. Han havde virkelig trådt i spinaten, forhåbentlig ville hun ikke selv regne det ud.
Han kunne jo også bare lænke hende fast for at være sikker på hun ikke stak af, men det kunne han heller ikke få sig selv til. Lidt tøvende satte han sig ned ved siden af hende i sofaen og kiggede på hende. "Jeg troede ellers at du var færdig med mig?" Svarede han og fik et drilsk smil på læben.

[Deleted]

Nicole var overrasket over at han faktisk forsvarede hende og trak Leonardo væk, selvom han hurtigt forsvandt ud af døren efter at han var færdig med at forkarer en eller anden pointe hun ikke helt havde fanget, hvordan fanden kunne hun ikke have set at det ikke var Alastair? Hun følte sig så dum lige nu.
"Det tror jeg..." sagde hun roligt: "Jeg troede ikke du gik så meget op i hvem ragede på mig" sagde hun i en irriteret stemme, som prøvede hun stadig at beskytte sig selv, for ti minutter siden havde hun troet at alt var okay, også havde det ikke engang været sammen med den rigtige fyr.

"Det troede jeg også" sagde hun og lod blot sit blik kigge i mod ham, hun var ikke sikker på om hun turde vise sårbarhed overfor ham endnu engang, det var jo ikke ligefrem fordi at det var gået fantastisk godt sidste gang.
"Men jeg troede sådanset også du var færdig med mig" gav hun igen og forsøgte at få bolden over på hans banehalvdel, dog uden at virke hverken sur eller fornærmet, hun ville egentligt bare gerne finde ud af hvad fanden der foregik, han var ikke ligefrem en åben bog og nem at regne ud. Nicole havde aldrig været forelsket i andre mænd end Ben, men hun var bange for at hun var begyndt at falde for Alastair, hvilket hun ikke fattede, han var jo en idiot? Og slet ikke hendes type.

[Deleted]

Alastair vidste ikke helt hvorfor han var så forsvarende overfor hende. Han burde jo være ligeglad, men han kunne bare ikke fordrage tanken om Leos hænder på hendes krop. Han prøvede desperat at slå noget fornuft ind i hovedet på sig selv, men det virkede tilsyneladende ikke. Han så lidt væk fra hende som hun påpegede hvad han selv lige havde tænkt. Han hadede at han ikke var ligeglad, hvad fanden var der galt med ham?!
Han sukkede opgivende inden han atter dristede sig til at kigge på hende, "kan vi ikke bare, droppe det der for nu?" Spurgte han næsten opgivende. Han orkede ikke at hun skulle til at spille smart, der var lidt vigtigere ting at tage stilling til nu, som hvad fanden de skulle stille op hvis Leonardo besluttede sig for at sladre til Judas, hvilket han sikkert gjorde. Man skulle bare udtænke det der ville give allerflest problemer, så kunne man være sikker på at Leo gik i den retning med viftende arme.

"Hør du har lige pisset Leo af, så der er en ret god sandsynlighed for at han er smuttet direkte til Judas." Forklarede han, de blå øjne husede ufattelig mængder bekymring, "du er ikke længere sikker her." Understregede han. Som om hun nogensinde havde været det, men nu var det bare lidt værre.
Hans tankestøm stoppede for et kort sekund og han sendte hende et sigende blik, "ja, men nu var det jo så heller ikke mig der sad med tungen nede i halsen på din tvilling i den tro at hun var dig vel?" Påpegede han. Han var egentlig ikke så sur på hende over det, det kunne han ikke tillade sig at være, men han brød sig ikke om tanken om at hun havde gjort det.
Han sukkede igen og lod på ny tankerne vandre, han ville ikke lade Judas skade hans barn, aldrig havde han troet at han ville påtage sig faderrollen, men det var jo hans og barnet var uskyldigt uanset hvad. Han så lidt frem for sig som han hvilede hovedet mod sin hånd, hvad pokker skulle de gøre nu?

[Deleted]

"Droppe hvad? Hvad er det helt præcist du vil droppe? At svare på mit spørgsmål?" sagde hun og kiggede i mod ham, hvorfor fanden skulle han hele tiden være så hemmelighedsfuld, hvorfor kunne han ikke bare sige hvad han mente, og hvorfor skulle han absolut prøve at feje alle hendes spørgsmål og forsøg på at række ud, væk uden overhovedet at overveje de ting hun sagde.
"Direkte til Judas? OG hvorfor fanden skulle jeg være nervøs? Så er der da en chance for at han kan ende mine lidelser og få mig ud af det her hul!" snærrede hun, hun var snart så pisse ligeglad at det halve kunne være nok, hun ville bare gerne væk fra det hele.

"For jeg var nemlig sikker før, hvor jeg kun havde risiko for at dø af infektion fordi jeg er gravid med en lorte unge som du ikke gider tage ansvar for!" sagde hun, hun var så hidsig og såret lige nu, hvorfor fanden skulle det altid ende sådan her.
"Jeg troede han var dig, så må du jo selv tænke over den..." sagde hun, det var jo fordi at hun hellere ville have siddet sådan med ham, men det var der vidst ikke lige udsigt til: "Jeg har det fint med hvis Judas kommer, jeg vil hellere dø nu end gennemgå mere af det her" sagde hun ærligt og lagde armene over kors, hun forventede naturligvis Judas bare ville dræbe hende.

[Deleted]

Han himlede med øjnene og kunne mærke hvordan hans blod begyndte at koge på ny. "Nej droppe den flabede attitude, du opfører dig som et lille barn!" Gav han surt igen. Kunne hun da ikke forstå at dette her var alvor? Hendes ord gav næsten genlyd i det store rum, det gik et par sekunder før han begyndte at svare. "Den eneste frihed du finder fra Judas er når han bruger dræberforbandelsen på dig, men det bliver først efter han har torturret dig," sagde han hårdt, "spil du bare smart, en tænk på at det ikke kun er dig det går udover, hvad med din familie derhjemme? Hvad med vores barn?" Han så lidt bekymret ned mod hendes mave. Dette her var ikke tiden at spille stor i slaget på.

Hvor var hun dog vanvittig irriterende lige nu, ja okay han havde måske ikke taget det så pænt eller tænkt logisk, men det var jo ikke "bare lige" at tage til Mungos.
"Jeg vil hellere tænke på hvordan vi slipper væk fra alt dette her inden Judas dukker op," indrømmede han vredt, kunne hun ikke se at der var større fisk i vandet end misforstået følelser lige nu? "Så du vil hellere dø? Wauw, det skal jeg nok huske at sige til...var det Felton din søn hed?" Han havde brug for at hun begyndte at kæmpe lidt i stedet for bare at rulle om på ryggen og overgive sig, dette her var ikke en leg! "Nicole, du bliver nødt til at få hovedet ind i kampen hvis du ønkser at slippe herfra i live, lige nu spilder vi dyrbar tid på at diskuterer noget som kan vente, det er fint nok at du hader mig, men så kæmp for din familie," han sendte hende et hårdt blik. Hun måtte da forstå at de blev nødt til at tage én ting af gangen og lige nu var den ene ting altså at stikke af til et sted Judas ikke kunne finde dem. Eller i hvert fald hende.

[Deleted]

"Vores barn? Hvad fanden snakker du om, vores barn... Har du tænkt dig at rende og lege far eller hvad?" spurgte hun og kiggede i mod ham, hvad fanden snakkede han om? Det var jo ikke fordi at de ligefrem opførte sig som to forældre der skulle have et barn, det her var virkeligt det dummeste hun længe havde oplevet.
"Min familie derhjemme har ikke set mig i et år! De tror nok snart jeg er død anyway" sagde hun og kiggede ned i jorden, hun anede jo ikke engang hvad der foregik. Hun vidste ikke at Kayla havde fået et barn mere og havde fundet sammen med Demyan, ligesom hun heller ikke vidste at Amber havde fået en søn.

"Sig mig prøver DU at give mig dårlig samvitittighed over at jeg ikke har lyst til det her mere, når det er DIG der er skyld i det?" spurgte hun undrende, hvad fanden var det for et sindsygt spil han var igang med at spille.
"Min familie? Hvad med at du holder op med at være sådan et manipulerende røvhul og bare lader mig tage min egen beslutning! Hvis jeg ikke må bestemme noget som helst andet må jeg så i det mindste godt bestemme om jeg vil leve eller dø?" spurgte hun frustreret.

[Deleted]

Han så en smule spørgende på hende, havde hun nogen anelse om hvor meget det lige havde taget af ham at sige det? Altså det var jo rigtigt, men han vidste ikke helt hvordan han havde det med at accepterer det. Han var en større fan af at ignorerer problemerne, forhåbentlig endte de så med at forsvinde af sig selv på et tidspunkt.
Han så på hende med en smule afsky i blikket, "og så siger du at jeg er egoistisk, hør lige dig selv sidde der og pive! Jeg prøver at hjælpe dig og det eneste du kan er at have ondt af dig selv det er frastødende!" Bed han.

Han rullede med øjnene af hende og rejste sig fra sofaen igen, "fint så sid du her og syn hen i selvmedlidenhed, så må du jo sige til hvis du bliver klar til at stå op for dig selv!" Dette her kunne han slet ikke arbejde med han havde vigtigere ting at tage sig til lige nu end at peptalke hende, han måtte finde ud af hvor Adrian holdt til, tydeligvis havde Leo vidst noget om det siden han var klar over hvad der havde forgået mellem ham og trunten han var sammen med.
Det betød at han måtte tilbage til sin lejlighed...eller rettere han måtte bryde ind i Leos og finde noget der antyede til hvor Adrian kunne være, han var lige nu Alastairs bedst bud - også selv om de to brødre havde svært ved at udstå synet af hinanden. "Men hyg dig med dit dommedagssyn, jeg gider bare ikke sidde og høre på det." Sagde han ligegyldigt og slukkede pejsen med et kast med tryllestaven. Han trådte derind og kort efter forsvandt han i grønne flammer, han håbede bare at han ville nå tilbage før Judas dukkede op, og han håbede at hun ville være lidy mere samarbejdsvillig når det var.


// out