Glædelig Jul

[Deleted]

Margus sad i et rum, med en masse folk der sad omkring ham, og foran ham. Margus sad på en stol i midten af rummet. "Margus Dragowska. Tilstår du at have brugt magi, uautoriseret midt på en mugglergade?" Spurgte en mand, der sad ved en pult foran ham. Margus nikkede. "Der døde 7 mugglere. Ved du godt det?" Sagde manden vredt. Så blev der mørkt igen.

Margus blev smidt ind i en lille Klam, fugtig og lugtende celle. Han så op på to mænd, hvor den ene var i færd med at lukke cellen af. Margus kunne høre folk skrige, men han vidste ikke hvor det kom fra. Han satte sig i et hjørne af cellen, med hænderne for ørene. Det eneste der oplyste cellen, var lynene udenfor. Der blev sort.

Margus blev hevet ud af sin celle. "Dragowska. Du er fri idag." Sagde en lille mand, med skæve tænder. Margus blev trukket igennem nogle rum, og fik endelig sin tryllestav igen. Han blev ført udenfor, og missede med øjnene imod solen.

[Deleted]

Hun kiggede undrende på ham, da han ikke bevægede sig. Var det et trick? Hun løftede øjebrynde, tydeligt imponeret over, at han kunne finde på at bruge sådan et trick. "Hr. Dragowska?" Spurgte hun forsigt, da hun syntes der var gået lang tid. Hun satte sig på knæ for at se ham nærmere an. "Margus?" Nu var hendes stemme letter nervøs. Havde hun slået ham ihjel? Hun var ikke bange for, at hun havde dræbt ham. Hun var mere bange for hvilke konsekvenser det kunne medføre. Rahuu ville fyrre hende, Raysal ville hade hende for det, da hun havde beklaget sig over hvor svært det var at skaffe dødsgardister for tiden. Og hendes morfar, han ville være skuffet over, at hun lod sit temperament løbe afsted med hende. Sådan gjorde en dame ikke. I sær ikke en der havde tjent så længe under ham. Hun ville blive nød til at finde et andet sted at bo. Nej, hun ville ikke flytte! Slottet var hendes hjem! "Margus?!" Denne gang var hendes stemme letter desperart. Hun kunne ikke klare tanken om, at hele hendes liv ville blive ødelagt, bare fordi hun var kommet til at slå ham ihjel.

[Deleted]

Der var en der kaldte på Margus. Han åbnede langsomt øjnene, og så Marisols ansigt. Han følte sig igen vred. "Hvad fanden har du lavet kvinde!?" Hvæste han, vredt. Han satte sig op, og kiggede forvirret rundt. Hvor var hans stav? Nu skulle han give hende en omgang. Hvad fanden bildte hun sig ind? Han kiggede hende vredt i øjnene. "Har du taget min stav?!" Hvæsede han igen. "Bare vent til Rahuu hører om det her." Margus rejste sig op, og gik imod opholdsstuen. Eftersom det var hende der havde slået først, så kunne han skyde skylden på hende. Endnu bedre, hvis han sagde hun havde brugt dolorosso forbandelsen.

[Deleted]

Hun sukkede lettet, da hun så han vågnede. Lettelsen forsvandt dog hurtig og blev erstattet af vrede. "Hvad tror du selv? Jeg ved bedre end at tage andres stave. Jeg er jo ikke en mudderblod." Bed hun ad ham. Hun sende ham et koldt dræbende blik imod ham, da han sagde, at han ville fortælle det til Rahuu. Hvad var han? 5 år? "Gør det, og jeg skal forsikker dig, at du og din familie, er døde enden jul." Truede hun koldt, dog uden at rette staven imod ham. Det var ikke gået op for hende, at hun var kommet til at sige du, og ikke De.

[Deleted]

Margus stoppede brat op, da hun talte om hans familie. "Du kan stjæle min stav, du kan kalde mig blodforæder. Men du skal ikke tale om at dræbe min familie. Du vil aldrig nogensinde finde min søster, hvis det lykkes dig vil du være død meget kort tid efter." Sagde han, og sendte hende et dræbene blik. "Det hele startede fordi du kaldte mig blodforæder, hvilket jeg på ingen som helst måde er. Lad os bare ligge det bag os, og glemme at du nær havde dræbt mig." Sagde Margus, som stadig var chockeret over at hun kunne finde på at bruge en forbandelse på ham. "Jeg gider ikke være sur på dig. Vi har først lige mødt hinanden, og vi er allerede dødsfjender." Sagde Margus, denne gang ikke med en vred stemme, mere bedrøvet.

[Deleted]

Hun gengælde hans dræberblik. "Bare surt, at jeg når at dræbe dig først." Kom det koldt fra hende. Ikke tale om, at hun ville lade sig fælde af ham. Og slet ikke nu, hvor hun så let som ingen ting havde fået ham i jorden. Hun blev dog letter forvirret, da han snakkede om at glemme det. Hvad pokker var der ved hende, der gjorde, at han var så interesseret i hende? I hendes øjne var der ikke noget speciel ved hverken sig selv, eller ved Margus. Hun pegede bag ved ham, "du kunne starte med at vise din stav lidt respekt, og samle den op fra der hvor du tabte den, da du røg i gulvet." Hendes tone var stadig hård, men den var ikke så kold som før. Der var jo ingen grund til det, nu hvor han havde overgivet sig. Igen lagde hun ikke mærke til, at hun var kommet til at sige du.

[Deleted]

Margus bukkede kort, som gæstus. Margus fik øje på sin stav, liggende på gulvet under en stol. Han gik hen og samlede den op, og rettede på tøjet. Han holdt stadig øje med Marisol, hvis hun kunne finde på at gøre noget mere. Margus satte sig i stolen, og tog sig til panden. Han måtte være faldet med hovedet mod jorden. Margus lagde sin stav, hen på bordet ved siden af, som tegn på at han ikke havde i sinde at bruge den. Hvorfor skulle han dog det? Han var jo allerede blevet fældet af hende. "Undskyld. Det var ikke min mening, at sige de ting jeg sagde." Sagde Margus lavt, imens han stadig havde hånden på panden. Han var ked af at havde sagt de ting til hende, som han gjorde.

[Deleted]

Hun holde øje med ham, imens han samlede sin stav og satte sig. Hun vidste ikke om han pludselig ville prøve på noget. Hun satte sig forsigtigt ned, da hun så han sad og havde mere travlt med at holde sig til sin pande, end kigge på hende eller hans stav. Hun lagde ikke sin stav fra sig, men hun havde den hellere ikke rette imod ham på nogen trueden måde. Da han undskyldte, vidste hun ikke hvad hun skulle sige eller gøre. For hun var ikke ked af det hun sagde. Hun havde jo ikke sagt noget dierakte fornærmende. Eller, hun havde kaldt ham en blodforæder, men det fordi han stadig i hendes øjne og øre, minde mere om en forædere, end en renblod. Hun sad og kiggede tænktsom på ham. "Sirviente." Kom det bestemt fra hende, før et lille puf kom, og en lille spinkel husalf med en sort affaldsæk dukkede op. "Sí señorita Fox?" Spurgte den med sin ydmyge, venlige, trofaste stemme. "Dos copas con té." Befalde Marisol, stadig uden at fjerne sit blik fra Margus. "Como desee." Den bukkede kort, før den forsvandt igen. "Jeg tror du vil sætte pris på det." Sagde hun kort til Margus, før husalfen var tilbage. "Aquí tiene señorita." Hun rakte den første kop til Marisol, før den vende sig mod Margus med den anden kop. "Y señor." Den bukkede igen, før den forsvandt. "Drik ud." Kom det anbefalende fra hende, men hun gjorde det kun for at hjælpe ham.

[Deleted]

"T-tak" Nåede Margus lige at få fremstammet til husalfen. Han havde ærligt talt ikke regnet med at hun ville skaffe the til ham. Margus gjorde som han fik besked på, og begyndte langsomt at drikke sin the. Margus kiggede Marisol i øjnene. "Undskyld. Jeg var dum. Jeg overreagerede da du kaldte mig en blodforæder, det skulle jeg ikke have gjort. Så længe jeg ved det ikke passer, så er jeg det ikke. Jeg troede jeg skulle dø, der før." Sagde han ydmygt, og smilede lettet. Margus drak fortsat af sin the. Betød det at hun havde tilgivet ham, eller var det bare spil fra galleriet?

[Deleted]

Hun nikkede høfligt da han takkede for teen. "Det faktisk det jeg sidder og tænker på." Kom det tænksom fra hende, før hun selv tog en tår, uden at fjerne sit blik fra Margus. "Du siger, at du ikke er en blodforæder, selvom alt ved dig skriger det i mine øjne." Hun kneb kort øjne i, for at understrege sin pointet. "Der er kun én måde jeg kan finde ud af det på, og selvom jeg ikke er meget for det, ser jeg ingen anden udvej." Hun sukkede kort, før hun igen tog en tår af sin te. "Jeg bliver nød til at tage med dig til din gård, for at se det." Kom det alvorligt fra hende, selvom tanken om at være sådan et koldt sted, gjorde hende virkelig utilpas.

[Deleted]

Margus lyttede tænksomt til det hun sagde, og nikkede så. "Du skal have lov til at se min gård. Men hvad er det helt nøjagtigt du vil se på gården?" Spurgte Margus. Selvfølgelig skulle hun have lov til at se gården. Det eneste der var at se på gården, var nogle marker som kun var i brug om sommeren, og så var der nogle dyr. Margus smilede til Marisol, da han havde drukket sin the. "Du bestemmer tid og dato, da vi vel har ferier og fridage." Sagde Margus. Han glædede sig faktisk lidt til at hun skulle se gården. Så kunne han bevise at han ikke var blodforæder.

[Deleted]

"Jeg vil se gården, og den landsby du snakkede om." Hun mærkede kvalmen over tanken om at være i en muggler by. Hun havde aldrig før været i en før, så skulle se en, for at sikker sig, at han ikke var en blodforæder. Hun sende ham et blik, der fortalte, at han ikke skulle tro de var venner, da hun så hans smil. "Vi kan tage afsted med det samme." Forslog hun, fuldstændig ligeglad med det var juleaften. Hun var jo alligevel først inviteret til at komme i morgen tidelig. Og hvis de skyndte sig, kunne de vel godt nå det? Så langt var der da hellere ikke Rusland. Med mindre det selvfølgelig var i det østlige Rusland, kunne det blive lidt af et problem. Hun vidste Rahuu ville støtte op om idéen om, at hende og Margus brugte noget tid sammen, fordi det jo var vigtig at have et godt forhold til sine kollegaer i hendes øjne. Hun kunne nok snige sig uden om juleaften, men ikke julemorgen. Men hvem sagde, hun ikke kunne komme til at sove over sig?

[Deleted]

Margus tænkte lige over om han skulle sige ja til at tage afsted nu, men nikkede så. "Ja, vi kan godt tage afsted nu. Det tager vel ikke mere end et par timer at tage derhen." Sagde Margus. Han var helt med på, at bevise at han ikke var blodforæder. Så kunne han vise at det var ham der havde ret, og hende der tog fejl. Og hvis han alligevel ikke skulle noget i aften, kunne han lige så godt tage afsted idag. Så havde han da noget at lave, imens han ikke var beskæftiget med undervisning i nogen form.

[Deleted]

Hun drak hurtig sin te ud. "Godt så," kom det beslutsom fra hende, imens hun satte sin kop fra sig og rejste sig. "Så lade os tage afsted. Jo før vi kommer afsted, jo før kan vi få det her overstået." Hun rettede sin stav mod indgangen til biblioteket. "Expecto patronum," kom det hurtig fra hende, før en jaguar sprang frem fra hendes stav, og satte kursen mod Rahuus kontor. Hun vendte sig tilbage mod Margus. "Jeg er klar nu, før an." Kom det opfordrende fra hende.