Glædelig Jul

[Deleted]

Hun smilede letter taknemmelig, da han sagde, det ikke gjorde noget. For det var virkelig svær for hende, at ligge de helt faste vendinger og betegnelser af sig. "Mi madre er også englænger. Hun snakkede det bare aldrig, fordi mi padre er peruvaner." Hun tænkte lidt over, hvorfor han havde rejst meget frem og tilbage, men tænkte det nok skyldes hans arbejde som dødsgardist, så det gav vel god mening. Hun rystede kort på hovedet, da han snakkede om den lange afstand. "De tænker da virkelig som en muggler." Lød det nærmest opgivende fra hende. "Skolen og slottet har en kamin med dierakte forbindelse. Jeg kan være hurtigere hjemme, end De kan." Hun smilede lidt overlegen til ham, da hun viste, at hun var den eneste på hele skolen, der havde sådan en kamin. Der skulle være fordele ved at bo på slottet. Hun havde ikke lyst til at fortælle ham, om hun var i et forhold eller ej, for hvad ragede det ham? Hun var også ligeglad, om han var gift. Hun kunne dog ikke lade vær med at spekulere på, hvorfor han overhoved ville vide det. "Hvorfor spørger De om det?" Spurgte hun nysgerrig, før hun smilede af hans forsøg. "Bedre," roste hun med et smil. "Hvis De deltager i nogle af mine timer, eller får privat undervisning, kan De sagtens snakke det." Hun mente det oprigtig, men hendes tone var letter drillende, da tanken om han sad til af en af hendes timer var et virkelig sjovt billede.

[Deleted]

"Jeg vil også have sådan nogle fordele." Sagde Margus drillende. Margus skulle lige tænke lidt over hans svar, da hun spurgte hvorfor. "Jeg mener bare at De er en smuk ung kvinde, jeg kan ikke forestille mig Dem, stå og opvarde en man, når han ønsker det." Sagde Margus. Det var først bagefter han havde sagt sætningen, at han fandt ud af at han havde kaldt hende smuk. Det var jo ikke meningen. Han håbede ikke at der var konsekvenser af det. Han smilede da hun sagde det med spanskundervisning. "Så skulle det være hvis vi slog nogle lektioner sammen. Det ville sgu se sjovt ud, hvis jeg sad blandt børnene, til Deres undervisning." Sagde Margus med et smil over tanken.

[Deleted]

"Det kan være De får det en dag." Hendes tone var overlegen samtidig med den var drillende. For hun vidste godt, at han aldrig ville få sådan en fordel. Skolen var jo kun forbundet med slottet, fordi det jo var slottet. Da han sagde hun var smuk, vidste hun ikke hvordan hun skulle reagere. Det kom så uventet, at hun blev hel målløs. Så hun lod bare som om hun ikke havde hørt det, og lagde i stedet fokuset på det han sagde om at ligge timerne sammen. "Det tror jeg vi skal overlade til professoren i latin." Svarede hun kort, stadig letter overrasket og pinligt berørt over han kalde hende smuk.

[Deleted]

Margus nikkede. "Ja det har De nok ret i." Sagde Margus og smilede. "Øv... Jeg skal stadig nå at pynte gangene inden imorgen." Sagde han, med et træt udtryk i øjnene. "Kan jeg ikke bare sige til mine elever at der er konkurrence om hvem der kan pynte den flotteste gang?" Spurgte han drillende. Han gad virkelig ikke til at skulle igang igen. Stress på stress. Han skulle aldrig have sagt ja til opgaven. "Er det for 'frio' for Dem at assistere?" Spurgte Margus, med et blik i øjet. Han håbede at hun gerne ville hjælpe ham. Han gik nemlig ikke så meget op i om det var kønt. Det var derfor hans juletræer altid var overpyntede.

[Deleted]

Da han spurgte om hun ville hjælpe pynte gangen, vidste hun virkelig ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun syntes stadig det var akavet at han havde kaldt hende smuk. "Jeg troede gangene var pyntet? Det jo jul i morgen." Hun tænkte lidt over hvad hun havde sagt, og kiggede spørgende på ham. "Hvorfor er De ikke hjemme ved Deres familie?" Hun var jo kun på skolen, fordi hun gad ikke tage hjem, for at komme tilbage allerede i morgen tidelig. Og så kunne hun også bruge juleaften med Rahuus familie. "Eller er De en af de lærer, der ikke holder jul?" Nej, det gav ingen mening. Han havde jo snakket om julestress og julegave. "Har De meldt dem frivillig til at være på skolen her i julen?" Hun havde selv meldt sig, men Rahuu havde sagt hun skulle med til familiens jul, selvom hun ikke rigtig gad. Julen var ikke særlig speciel i hendes øjne.

[Deleted]

"Det er kun hoved gangene der er pyntet. Jeg mangler en masse endnu." Sagde Margus. "I Rusland er mugglere det man kalder ortodokse. De holder jul nogle andre tidspunkter. Så kan man vel lige så godt gøre som dem. Så jeg er ikke her på skolen omkring nytår." Sagde Margus. Margus nikkede da hun spurgte om han selv havde meldt sig. "Men jeg regner ikke rigtig med at der sker noget i aften, da jeg ikke ligefrem har nogle at holde engelsk jul med." Sagde Margus "Jeg skal vel bare sidde og lave arbejde." Sagde Margus lidt trist. Han kunne jo ikke tillade sig at vade ind til Foxernes jul.

[Deleted]

"Er det ikke ret åndsvagt at pynte de sidste gange, når julen er over i overmorgen?" Hun rystede let på hovedet. "Det ligner ikke min prima, at lade folk lave så meningsløst arbejde." På den anden side, Rahuu virkede til at gå virkelig meget op i, at det skulle være den perfekte jul, så det ville måske give lidt mening. "Så De gør det samme som mugglerne?" Spurgte hun med et løftet øjebryn. "De lyder mere og mere som en blodforæder." Kom det hårdt fra hende. For der fandtes virkelig ikke noget værre end blodforæder. Hendes familie var jo blevet så mærkelig splittet, på grund af hendes forræderiske onkel. Hun rejste sig op, tydelig irriteret over hendes tanker over sin onkel. Han var langt om længe død, men alligevel gik han lige så meget på, som han altid havde gjord. "Hvis De er heldig, får De lov til at pakke Deres ting, før De bliver smidt ud." Hun vendte sig for at gå. Hun ville med det samme fortælle Rahuu hvilken fejl hun havde begået med at ansatte Margus. Og hun vidste, lige så straks hun fortalte han var blodforæder, ville der ikke gå længe, før han blev smidt ud. Et lille smil kom på hendes læber over tanken. Hun elskede hvordan hendes familie havde så meget magt, i sær når de var samlet. Det var nu rart at være en del af sådan en stor familie.

[Deleted]

Da hun sagde at Margus mindede om en blodforæder, så han rødt. Margus tog fat i hendes håndled, så hun ikke gik videre. "Nu skal jeg fortælle dig en ting. Jeg flygter mellem flere lande. Jeg flygter fra det satans ministerie. Tror du ikke at ministeriet ville opdage at mit skjulested lå i Rusland, hvis der var en helt landsby der langsomt blev dræbt? Hvor mange gange tror du ikke jeg bare har haft lyst til at låse dem inde? Hvis der er noget jeg ikke har lyst til, så er det at starte optøjer, som dengang min far startede industrien. Men gå bare. Gå ind og fortæl jeg er en blodforæder. Du kan umuligt ødelægge mit liv mere, end Azkaban har gjort det." Sagde Margus vredt, og slap hendes hånd. Han kunne jo ikke stoppe hende.

[Deleted]

Da han tog fat i hendes håndled, skulle hun lige til at trække sin stav, for at få ham i gulvet. Hun stoppede dog da hun hørte hvad han sagde. Hun rev dog sin hånd til sig, da han gav slip igen. Hun kiggede dræbende på ham. "Det præcis sådan noget en blodforæder ville sige. De kunne jo bare bo et sted, hvor der ikke er muggler. Det gør vi andre renblod." Vrissede hun ad ham, og havde lyst til at trække sin stav, mest for at vise, at han ikke skulle komme og tro, at hun var hvem som helst. Hun holde dog igen. De var jo på skolen. Og der var jo elever der kunne komme noget til, hvis de pludselig besluttede sig at komme forbi biblioteket.

[Deleted]

Margus blev ikke mindre vred af det hun sagde, tværtimod. "Tror du ikke at jeg havde valgt at gøre sådan, hvis det var mig der valgte hvor vi skulle bo? Min slægt har altid boet på den går. Hvis det stod til mig, skulle vi bo helt oppe i det kolde Sibirien. Ingen mugglere. Ingen problemer. Men efter som det ikke er mig der har bestemt det, kan jeg ikke gøre noget ved det. Men gå nu bare ind og sig det til Rahuu. Eller endnu bedre, jeg kan kalde på Raysal. Hvis du går ind og siger det til Rahuu, bliver jeg stemplet, og dræbt. Hvis jeg kalder på sender bud efter Raysal, så vil jeg også blive dræbt. Hvad vil du helst." Sagde Margus meget vredt. Han hev nu sit venstre ærme op, og tog sin tryllestav, parat til at trykke på mærket.

[Deleted]

Hendes blik var uændret. Hun kiggede lige så hårdt og koldt på ham. "De behøver vel ikke bo der, bare fordi deres forfærde gjorde det. De kan vel bo et andet sted, samtid De har gården. Eller det er De måske ikke rig nok til at kunne?" Hun hævede øjnebrynene, og lod som om hun var overrasket. "Det skuffer mig, at en ren familie har sådan en blodforæder som Dem." Hun rystede på hovedet. "Og hvis De så gerne vil dø," sagde hun upåvirket over mærket på hans arm. "Så skal De da bare sige til." Hendes tone var kold og truende, imens hun trak sin stav. Hun rettede den dog ikke imod ham endnu. Hun viste den bare til ham, så han vidste hun mente hvad hun sagde.

[Deleted]

Sagde han lige at Margus var fattig? "Det handler ikke om penge, det handler ære. Mine forfædre ligger på den gård. Du forstår det ikke. Du er vokset op på et slot, som en prinsesse. Du har vel ikke prøvet at have det hårdt på noget tidspunkt." Sagde Margus, vredt. Hun forstod ikke at være i hans sted. "Du tør ikke slå mig ihjel. Du har altid ladet Raysal om det. Har du nogensinde brugt en utilgivelig besværgelse? Har du nogensinde slået en ihjel, og bare set til, hvordan livet langsom forsvandt fra hans blik. Hvis du havde oplevet døden som jeg, havde du set helt anderledes på det. Accepter døden, og der åbner sig en helt ny verden for dig. Og nye racer for den sags skyld." Sagde Margus og hentydede til thestraler.

[Deleted]

Hendes blik blev koldere og hårde som han talte. Han anede intet om hendes liv. "Dorlor." Kom det koldt fra hende, og rettede staven mod ham. "Hvis De vidste lidt om min familie, ville De vide, at alle I vores familie kan bruge de utilgivelige forbandelser." Kom det koldt fra hende. "Og jeg har slået ihjel før. Det er der intet pralerig i." Hendes tone var letter henkastet, samtidig med den var hård og kold. "Og for sidste gang. Vi er ikke DUS!" Kom det vredt fra hende.

[Deleted]

Margus blev så overrasket over at hun kastede dolorosso forbandelsen på ham, at han ikke nåede at forsvare sig, og øjeblikkelig blev ramt af en ulidelig smerte. Han begyndte at ryste voldsomt, samtidig med at han faldt imod jorden. "Godt... Gået... Prinsesse..." Gispede Margus, imellem kramperne. Han havde ikke troet at hun ville gøre det. Margus bed tænderne hårdt sammen. Han ville ikke ligge og skrige, men til sidst kunne han ikke undgå det, da smerten bare blev værre. Imens han lå der, blev han mindet om Azkaban. Var det hans liv der passerede revy? Pludselig blev alt omkring ham sort.

[Deleted]

Da han kalde hende prinsesse, blev hun bare endnu mere vred. Hvis der noget hun ikke var, så var det prinsesse. Hun havde måske været det, hvis hendes forfader ikke havde ødelagt den mulighed for hende. Hendes dorlor fik mere styrke, som hun blev mere vred over Margus kalde hende prinsesse, og da blive mindet om hendes forfader. Hun kunne dog ikke helt lade vær med at føle sig lidt stolt over, at han roste hende. Det var da også det sidste hun kunne forvente af ham. Hun stoppede besværgelsen med et overlegen smil. Hun havde lige så let som ingen ting smidt en dødsgardist i jorden. Enden var han den dårligste dødsgardist nogensinde, ellers havde Raysal virkelig dårlig smag. "Hvor er du dog ynkelig." Hånde hun, dog stadig med sin stav klar til hvis han nu skulle prøve på noget.