Glædelig Jul

[Deleted]

"Ja jeg kender Raysal. Hun er en gammel... Lad os kalde det kollega." Sagde Margus. Han nikkede og smilede, da hun gav ham ret i at det ikke passede sammen. Han tænkte dog lidt over hvad hun mente med at deres familier måske kendte hinanden. "Undskyld, men hvad betyder abuelo og tias?" Spurgte Margus forlegent. Han synes det var lidt pinligt, at han som en voksen mand, ikke vidste hvad nogle ord der virkede ret simple, betød. "Hvad lavede De, før de kom til skolen her? Mellem os to, så er det her mit første rigtige job." Sagde Margus. Han prøvede virkelig at bryde isen nu.

[Deleted]

Hun spærrede øjne op, da han sagde, at han og Raysal var gammel kollegaer. "Er De? Er De dødsgardist?" Spurgte hun overrasket, og kunne ikke helt tro på det. Det var næsten komisk, at han skulle være en dødsgardist. Hun var mere dødsgardist end han var, og hun havde aldrig været det. "Det må være Deres spøg. En rigtig dårlig en," halv grinede hun. Men stoppede med at grine, da han spurgte hvad tias og abuelo betød. "Åh, perdón. Jeg er bare van til at kalde dem det, ligesom De hellere ikke kalder Deres familie ved fornavn, når De snakker om dem. Tía er mi tante. Rahuus mor. Og abuelo er mi madrepadre. Nej, det hedder det hellere ikke. Æhm. Når ja, morfar. Perdón, mit inglés er ikke så godt." Undskyldte og forklarede hun. "Jeg hjalp mi abuelo, æh, morfar, med hvad han ikke selv kunne. Altså, når det kom til at rejse langt. Han er 103," forklarede hun. "Men da skolen her åbnede, og Rahuu spurgte min søster og jeg, om vi ville arbejde her, kunne vi ikke sige nej."

[Deleted]

Margus kiggede seriøst på Marisol. "Hvad hvis jeg er dødsgardist? Jeg siger ikke jeg er det, men hvad nu hvis." Sagde han med seriøs stemme. Selvfølgelig var det ikke en spøg. Men han kunne jo ikke bare slendre ind, og sige han var dødsgardist. Han smilede lidt, da hun kludrede i ordene. Mest fordi han havde været i selv samme situation. "103 år? Den mand må have oplevet meget." Sagde han imponeret. Hun havde da fået sin høflighed tilbage, da han spurgte hvad ordene betød. "Jeg synes Deres engelsk er fint." Sagde han høfligt. Han ville ikke føle sig skyldig i at hun måske følte at hun var dårlig til engelsk, fordi han spurgte hvad nogle ord betød.

[Deleted]

"Hvis De er en dødsgardist så må jeg sige, forsæt det gode arbejde." Sagde hun letter henkastet, som om der ikke var det store i, at han var dødsgardist. Hun var jo van til at Raysal var det, og nu var hun også blevet leder. Igen lagde hun ikke det store i, at hendes morfar var 103. "Sí, han har oplevet begge troldmænds krig, men ellers tror jeg ikke han har oplevet så meget andet stort." Det var tydeligt at høre på hende, at hun ikke var imponeret over det, og ikke snakkede om sin morfar, som om han var verdens centrum, som Raysal og den familie havde det med at gøre. Det var også klart, fordi hvis det hele gik efter Raysals hoved, ville hun jo hel sikker blive det nye familie overhoved. Hvor Marisol selv var en af de sidste til at få den title, da hun ikke nok var en kvinde, så var hendes mor, sjovt nok, også en kvinde. Og mændene var jo i første række. Raysal stod dog højre oppe end hende, da det var hendes far, der skulle tage over. "Gracias," takkede hun med et lille smil, da han roste hendes engelsk. Hun vidste godt hendes engelsk ikke var slemt, men når det kom til ord hun altid havde sagt på spansk, så var det virkelig svært for hende at oversætte det til spansk. Og så var der de der ord man næsten aldrig brugte, som hun hellere ikke kunne oversætte. Hverken på spansk eller engelsk. Det fik hende til at håbe på, at hun ikke blev nød til at bruge nogen af de ord.

[Deleted]

Margus gjorde store øjne, da hun nævnte troldmandskrigene. Han kunne slet ikke lade være med at ligge mærke til hvor ligeglad hun lød. "Gracias er tak, ikke?" Spurgte Margus, som havde hørt det før. Margus havde efterhånden lært at hun svarede pænt, når man spurgte ind til hvad tingene betød. Han følte at han var tættere på at bryde isen, så de måske kunne blive venner. Margus havde på fornemmelsen, at det nok skulle lykkes. På et eller andet tidspunkt. Men der var stadig noget der undrede ham. "Hvorfor synes De ikke at en alder af 103 er noget specielt?" Spurgte han nysgerrigt. Det var lidt underligt, men det var jo op til hende. Margus var endelig færdig med at skrive noter, og rejste sig så for at lægge bøgerne på plads.

Margus var alligevel væk i et godt stykke tid, men han kom tilbage med en kop the. "Når De ikke vil komme til mig, må jeg vel komme til Dem, med The." Sagde han, og satte sig afslappet i en stol.

[Deleted]

Et lille grin kom fra hende, da han spurgte om gracias betød tak. "Sí, muy bien. 5 puntos para Slytherin." Roste hun og kunne ikke helt lade vær med at smile. "Claro!" Udbrød hun, da hun kom i tanke om hvorfor Dragowska lød mere bekendt. "Deres søster og Dem selv gik på Slytherin, sí?" Spurgte hun, da hun kom i tanke om en pige fra årgangen over hende, hun mente hed Dragowska. Og hun var ret sikker på, at hun havde en bror. Hun trak på skulderne, da han spurgte til hvorfor hun ikke syntes det var specielt at være 103. "Dumbledor blev 116, og han blev dræbt. Og helt ærlig, i vores verden og tid, vil det være mærkeligt, hvis man ikke kom op og ramme de 100." At hendes mormor ikke var blevet meget mere end 80, sagde hun intet om. Hvorfor skulle hun det? Hvad ville han få ud af det?

Hun kiggede ud på slagmarken, imens han gik rundt og ryddet op efter sig selv, og kiggede først på ham igen, da han satte sig ned igen. "Det må jeg sige. De imponere mig. The og dis. De har virkelig lært meget på ingen tid. De er utrolig lære nem. Jeg håber Deres elever er lige så nemme som dem." Sagde hun med et smil, og gjorde sin tone lidt mere formel, for at drille ham lidt.

[Deleted]

Margus kørte lige sætningen igennem hovedet. "Si betyder ja. Muy bien må vel betyde noget i retningen af at det er rigtigt. Puntos og Slytherin i samme sætning, kan vel kun betyde 5 point til Slytherin. Er jeg rigtig på den?" Spurgte Margus med at smil. "Ja min søster og jeg gik på Slytherin. Og tak for de rosende ord. Den gamle hund kan stadig lærer tricks." sagde han, og smilede til Marisol. Margus bukkede sig ned og samlede sin tryllestav op, som han ikke havde opdaget før nu. "Jeg er vidst lidt... Hvad er det på engelsk? Glemsom." Sagde Margus. Der var et af de ord han ikke brugte så tit. "Andre tricks De kan lære hunden?" Spurgte han drillende.

[Deleted]

Hun nikkede imponeret og anerkendende. "Sí, De ikke hel dum, som man ellers skulle tro," roste hun drillende. "Så huskede jeg ikke helt forkert. Deres søster gik på årgangen før mig," sagde hun forklarende til hvor fra, hun vidste de havde gået på Slytherin. Hun grinte lidt, da han sagde at han var lidt glemsom. Det var ikke det, at han var glemsom, der var sjovt. Det var sjovt, at han hellere ikke kunne huske alle ordne. Så følte hun sig ikke så alene om det mere. "Olvidadizo." Gentog hun på spansk, og gik ud fra han kunne regne ud fra konteksten, at hun sagde glemsom, og så mindede orderet også lidt om obliviate. "Andre tricks?" Gentog hun og tænkte lidt over det. "Jeg ved ikke om jeg vil kalde det et trick, men jeg tænkte, hvis nu jeg lærte Dem hvordan man præsentere sig selv på spansk, kunne De lære mig, hvordan gør man det på russisk. Måske vil det gøre det nemmere for os at snakke sammen, som De jo så gerne vil." Sagde hun med et lille smil, og glædet sig lidt til høre ham snakke spansk, og til hun kludrede rundt i det russiske. Det var to sprog hun syntes var meget langt fra hinanden. Russisk var mere robust, hvor spansk var mere blødt. Det skulle de nok få det sjovt med. "Eller vi kunne også starte med noget nemt. Feliz navidad." Sagde hun med et smil, og glædet sig til at høre, hvad han troede det betød, nu hvor hun sagde det var nemt.

[Deleted]

Margus smilede da hun sagde at han ikke var helt dum. "Det lyder jo som obliviate!" Udbrød han. Margus følte selv han var ved at kunne se meningen i det. "Den er jeg med på." Sagde Margus, og smilede. Selvfølgelig skulle de snakke sammen, Margus var jo åben over for det, det var desværre bare hende der ikke var. Den kendte han godt! "Det betyder glædelig jul. Kan De så regne ud hvad det her betyder? schastlivogo rozhdestva." Spurgte han "Det udtales scha stli ogo rozh destva." Sagde han, og prøvede at dele stavelserne, langsomt da russisk er et hurtigt sprog. Margus glædede sig til at høre hvordan hun udtalte det, men han skulle også passe på ikke at begynde at grine, fordi det slet ikke ville gavne hans forsøg på at bryde isen.

[Deleted]

"Virkelig? Man skulle slet ikke tro, at spansk ligger sig meget op af latin," sagde hun sarkastisk og smilede til ham. Igen blev hun overrasket over, hvor hurtig han fangede det spanske, men nu var hun også sød imod ham, og vælge de lette ord. Hun gjorde store øjne, da hun hørte hvordan han sagde glædelig jul på russisk. "Sja stil ok rozh destva?" Prøvede hun, og kunne tydelig høre, at det ikke var i nærheden af hvad han havde sagt. Det lød så mærkeligt når hun sagde det. Det lå langt fra nogle ord hun kendte.

[Deleted]

Margus begyndte at smile, efter hun havde sagt det. "Ja nogenlunde rigtigt. Lidt mere tryk på ordene, og De er snart en rigtig russer, som undertegnede." Sagde han, mens han stadig smilede. Margus rejste sig, og gik hen til vinduet og kiggede ned på sneen, som der ikke var så meget af tilbage. "Skal vi ikke rulle nogle børn?" Spurgte Margus, som selv elskede sne. Det var en af hans barnlige sider, som han ikke ville give slip på. Han kan huske da han var mindre at han altid rullede sine klassekammerater på Hogwarts. "Tror De ikke at hvis vi spørger Rahuu rigtig pænt, at vi må samle nogen til at lege med sne. Det giver også eleverne mere selvtillid, hvis de har det godt med lærerne. Jeg ved ikke med Dem, men jeg plejer at starte ud med at have en venskabelige forhold til børnene, hver gang jeg har undervisning. Det har vist sig at give pote." Sagde Margus, og tænkte selv at han lød ret klog.

[Deleted]

Hun smilede, da han sagde det næsten var rigtigt. "Jeg holder mig til at være peruvianer," sagde hun med et smil, da tanken om at være russer, var noget der lå hende meget fjernt. Da han snakkede om at give børne ruller, vidste ikke hvad han mente. "Ruller?" Gentog hun spørgene, og prøvede på at få det til at give mening. Det var først da han sagde ordet sne, at hun fik en idé om hvad det betød, og hun gøs ved tanke. "No. Alt for frio." Hun rystede lidt ved tanken om at skulle være ude i sneen. "Men De må gerne slå Dem løs." Hun gjorde en gestus med hånden, der viste ud mod sneen. "Og vi har forskellige måder at undervise på. Hvis eleverne viser mig respekt, viser jeg dem respekt. Mere gør jeg mig ikke i eleverne. Ikke engang mine primas hijos får sær behandling." Svarede hun kort og alvorligt. Venskabeligt forhold var måske godt i de mere praktiske fag, men i hendes undervisning, var det disciplinen, der var det vigtige. "Og nu hvor vi snakker om undervisning. Så har De da ikke fået fri." Hendes stemme var alvorlig, men havde en sarkastisk, drillende undertone. "Hvor kom vi fra? Når ja! Feliz navidad! Fe liz, na vi dad." Sagde hun langsomt, tydeligt og blødt, og kunne tydelig høre hvor meget mere blødt hendes spanske var i forhold til hans russiske.

[Deleted]

Margus måbede lidt, da hun sagde at hun ikke ville være med. "Sneen er frio. Frio betyder det tilfældigvis kold?" Spurgte Margus. Nej han skulle da ikke lege sneboldskamp alene. "Jeg giver da heller ikke særbehandling. Jeg hjælper bare de nervøse, og stille børn lidt på vej. De ved måske hvilke børn jeg snakker om?" Sagde Margus, der ikke så det som særbehandling at hjælpe børnene på vej. Det var da bedre end at de ikke lavede noget. "Jamen glædelig jul til Dem Frøken Fox. Det er vel ikke gift?" Sagde han med drillende undertone. "Fe Liz, na vi dad." Gentog han med et smil. Det var jo egentlig et flot sprog det egentlig var. Tanken om hvor dumt det egentlig så ud, med at de stod at talte spansk og russisk til hinanden, slog ham. Men det gjorde ikke noget, lidt sjov skulle der være. Margus satte sig tilbage på stolen igen.

[Deleted]

Hun nikkede bekræftende, "sí, perdón, jeg glemmer hele tiden at snakke inglés, æh, engelsk." Rettede og undskyldte hun. "Hvor længe har De været i Britannien, siden De ikke hele tiden kommer til at snakke ruso? Jeg mener, russisk." Okay, nu var det ved at være lidt pinlig, at hun hele tiden kom til at snakke spansk. Det lå bare så naturlig til hende, og når hun normalt aldrig snakkede engelsk, var det svært at føre en samtale, uden at komme til at bruge et spansk ord i ny og næ. "Nervøs eller ej, de får samme behandling som alle de andre elever." Svarede hun. "Når jeg kigger på mi elever, kigger jeg ens på dem. Jeg ligger selvfølgelig mærke til, hvem der er gode og kan det, og dem som ikke klare sig så godt, for at sige det pænt." Hun havde elever der var virkelig gode til at snakke spansk, og så havde hun nogle, der stod til at dumpe, hvis de ikke snart forstod bare lidt af det. "Hvad mener De med?" Spurgte hun fornærmet, da han sagde hun ikke var gift. Hun skar en lille grimasse, da hans udtale gjorde ondt i hendes øre. "Blødere, por favor!" Det var tydeligt at høre på hendes tone, at hans udtale havde gjord ondt i hendes øre. "Prøv at udtale dad mere som dal, bare hvor du slevfølelig i stedet for l siger d." Forslog hun ham, for at prøve på at rette hans udtale. "Men ellers var det meget bueno." Roste hun med et lille smil.

[Deleted]

Margus smilede, han havde intet problem med at hun sagde nogle ord, på spansk. "Det er helt okay. Kald det hvad De har lyst til, så længe jeg ved hvad det betyder og det ligger jo ret tæt på hinanden. Jeg har været på skift i Storbritannien og Rusland, de sidste mange år. Men grunden til at jeg kan så godt engelsk er at min mor var Englænder. Men som De selv kan høre, så de ord som jeg ikke bruger på Engelsk særlig tit, dem kan jeg også have svært ved." Sagde Margus, og håbede på at hun ikke ville rette mere på sig selv, da han ikke havde noget problem med hendes sprog. Han rettede sig dog op, da hun spurgte til hvad han mente. "Jeg mener bare at jeg ikke kan forestille mig, at De skulle takke ja til et job, som ligger på den anden side af jorden, i forhold til hvor Deres mand skulle være. Så skal jeg ikke kunne sige, om han bor i England. Men er De da gift?" Sagde Margus. Margus prøvede igen at udtale det. "Fe liz, Na vi dad." Sagde han, og prøvede alt for at det lød blødere, men det lød stadig ikke rigtigt.