Glædelig Jul

[Deleted]

Margus W. Dragowska Fox

Marisol havde fået lige som alle andre at vide, at den stue, der normalt blev brugt som opholdstue, skulle de holde sig fra, da Rahuu var igang med at gøre klar til jule morgen der inde. Marisol glædet sig, men samtidig var hun lidt ligeglad. Nu var julen jo ikke noget nyt, og det var åndsvagt, at der en gang om året, fandtes sådan en dag, der kostede så mange stress. Hun måtte dog indrømme, at der var intet som rigtig jule hygge sammen med familien. 
Hun sad med en kop varm kakao i en af stolene på biblioteket, og kiggede ud på sneen. Eller, der hvor der en gang havde ligget sne. Nu lignede det mere en øde slagmark, efter børnenes sneboldkamp. Hun havde ikke selv været med, selvom det så sjovt ud. Det var alt for, frío. Hvad var det nu det hed på engelsk? Når jo, koldt. Det kunne godt være koldt i Peru, og der kunne også godt være sne, men hun holde sig indenfor i varmen, og hyggede sig med sin kakao og tanker. 

[Deleted]

Margus var begyndt at få sved på panden, han havde hverken undervisning klar til efter ferien, heller ikke havde han fundet en gave til dem han skulle give gave til. Det var rent kaos. Han hev nogle bøger ned fra hylderne på biblioteket, og satte sig brat på en stol. Han tog et lommetørklæde frem, og tørede sig over panden, hvor der var små perler af sved. Han lagde slet ikke mærke til at der sad en i samme rum som ham. "Mørk magi til eleverne. Hvad kan det være?" mumlede han for sig selv. Det var første gang han havde været sådan rigtigt stresset. "Jeg skal også have fundet nogle besværgelser til at pynte gangene. Hvorfor tog jeg imod den opgave?" Margus kunne ikke finde hovet og hale i det, og det blev bestemt ikke bedre, da han også skulle til at skrive ting ned. Der var jo ikke plads på det lille bord. Det var først da han kiggede op, at han så at der sad en kvinde, og at dømme efter udseendet var det en fra Fox familien. Han skar kort en grimasse, da han kom i tanke om hvor dumt det måtte have set ud og lydt, da han talte med sig selv. "Julestress du ved." Sagde Margus kort, og lagde så nogle bøger på stolen ved siden af, så han bedre kunne skrive. Margus var efter noget tid ved at få nogle besværgelser på plads, som han kunne bruge til det han skulle lave. Nu var problemet så gaverne. Han kiggede op på kvinden og rømmede sig. "Hvad giver man en søster, der har alt?" Spurgte Margus. Hans elskede søster, havde jo de ting hun skulle bruge, så han vidste ikke hvad han skulle give hende. "Og forresten undskyld jeg ikke har præsenteret mig selv. Margus Dragowska, professor i besværgelser mørk magi og duellering." Sagde Margus og rejste sig og tog hånden frem, for at give hende hånden.

[Deleted]

Den fredelige stilhed der var på biblioteket blev afbrudt, da en mand kom bulderende ind. Marisol kiggede lidt irriteret over på ham. Hvad var det for en idiot der larmede sådan på et bibliotek? Hun skulle til at tysse på ham, da hun lyttede efter hvad han snakkede med sig selv om. Mørk magi? Elever? Ville han bruge mørk magi på eleverne? Det var da noget af det dummeste han kunne gøre? Kendte han slet ikke Raysal? Ikke engang Marisol, der havde levet det meste af sit liv på Fox Slottet, med evig træning, var på niveau med sin prima. Æh, kusine. Hun betragtede manden lidt endnu, og så hvordan han kludrede rundt i det hele, og hun fik næsten lyst til at blande sig, for at få lidt styr på det kaos han havde lavet. Hun nåede dog ikke så langt, før han havde set hende. Hun lagde diskeret sin hånd ned, så hun var klar til at trække sin stav. Julestres? Sagde han julestress? Hun nikkede kort, uden at tage blikket fra ham. Hvad var han for en galning? Var der et hvis antal elever han skulle kaste mørk magi på før jul? Og hvis hun ikke var forvirret nok i forvejen, så blev hun det nu, da han snakkede om en søster? "No se?" Svarede hun kort, for hun gav altid bare noget, der stod på deres ønskeseddel, og hvis der ikke stod noget, fik de ikke noget. Simpel. Og hvorfor skulle hun hjælpe den galning? "Ahh, claro," mumlede hun, da han præsenterede sig selv. Hun tog imod hans hånd, "Marisol Elizabeth Fox, profesora de español." Præsenterede hun sig selv, "æhm, perdón, professor i spansk." Rettede hun sig selv, og prøvede på at lægge den spanske accent væk. "Det er lang tid siden jeg har snakket inglés." Forklarede hun, med et lille flovt smil. "Jeg er fra Peru, og snakkede kun inglés, da jeg gik på Hogwarts." Hun kunne huske, hvor svært hun havde haft med at lære engelsk de første par år, men hun ende med at kunne snakke det flydene. "Mi familia kan jo snakke spansk." Hun tænkte hun lige så godt kunne forklare ham det med det samme, når han alligevel sikkert ville spørger ind til det. Det vidste hun, at hun selv ville, og så fordi hun havde oplevet at få de spørgsmål før.

[Deleted]

Margus kiggede lidt forvirret på Marisol, da hun talte spansk. Men nikkede så da han fik en forklaring på hvorfor. "Så det var ikke italliensk som Rahuu og Raysal talte. Jeg er selv russer. Er opvokset på en herregård midt ude i ingenting." Sagde Margus, med et lille smil. Hvis han ikke vidste bedre, så var herregården og den lille landsby omkring, det der var aller længst væk fra civilisation. Margus tog seddelen med besværgelser, og viste den til Marisol. "Jeg skal forklare om disse besværgelser, efter ferien. Jeg ved godt du er professor i spansk, men har du andre besværgelser i tankerne, som ikke er alt for mørke?" Spurgte han, og lavede gåseøjne med den ene hånd da han sagde Mørke. For ham var der ikke rigtig noget magi der var for mørkt. Så skulle det måske være at lave en horcrux, eller drikke blodet fra en enhjørning. Og så var der selvfølgelig stenen. "Hvad er du til Raysal og Rahuu? En søster? Kusine?" Spurgte han nysgerrigt imens han stadig stod med seddelen. Han havde ikke rigtig set dette medlem af Fox familien før. Han havde også kun set nogle få medlemmer. I hans familie var der kun to medlemmer tilbage, eller tre hvis man talte hans onkel med.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt, da han sagde italiensk. Hun forstod godt, at få andre måtte det lyde ens, men for hende var der tydeligt forskel, også fordi deres spansk var mere amerikansk end det var europæisk. Der var ikke så meget forskel igen, men hun syntes selv, at deres spansk var mere let at forstå for folk, der ikke snakkede spansk. "Ruso?" Kom det letter overrasket fra hende. Rusland virkede jo som om det lå på den anden side af Jorden! Hvilket det jo næsten også gjorde for hende, når hun altså var i Peru. "Slottet ligger også i ingen ting," sagde hun med et lille smil, og gik ud fra, at han kendte Fox Slottet. Det var jo noget, der også skilte Fox familien ud fra de andre familier, ud over deres hår. Hun sendte ham et hårdt blik, da han sagde du til hende. De høflige tiltalleser på engelsk, var noget hun slet ikke havde glemt. "Vi er ikke dus." Hendes tone var kold, truende og fornærmet. Aldrig i sit liv er hun blevet sagt du til, af en der ikke var af familie, og hun havde ikke tænk sig det skulle ændres. Hun tog dog imod hans papir for at kigge på det, hun kunne vel godt hjælpe ham, for på den måde hjalp hun jo eleverne. "Hvilken årgang er det til?" Spurgte hun, da hun ikke hel kunne gennemskue det. Det kunne jo være til dem, der lige var startet ned i de hel små klasser som Rahuus yngste børn, og Delaine. "Raysal, Rahuu y Raven es mi primas." Svarede hun stadig med tydelig fornærmelse og vrede i stemmen, imens hun prøvede på at gennemskue hvilken årgang det var til.

[Deleted]

Margus så overrasket på hende. "Man kan godt høre at Raysal er i Deres familie." Sagde Margus og lagde ekstra tryk på deres, for at være flabet. "Lucia Fox's årgang." Sagde han, stadig med en flabet undertone. Hvordan kunne hun tillade sig at sige på den måde. Hun var på ingen måde højere stillet end han var. Han gjorde det kun til hans chefer. Ja hun var en Fox, men Margus familie var da lige så ren, som hendes var. Så kom Margus på en idé. "Hvad sige De til ar forsøge at blive dus?" Spurgte han med et blik i øjet. Han ville lige se hvad han kunne tillade sig at sige til hende, og hvad han ikke kunne tillade sig.

[Deleted]

Hun sendte ham et dræberblik, da han nævnte Raysal. "Har De noget imod mi prima?" Spurgte hun trueden, før hun vendte blikket tilbage mod papiret. Selvom Marisol faktisk ikke brød sig så meget om Raysal, så ville hun ikke finde sig i, at der var nogen der snakkede grimt om nogen fra hendes familie. "Første årgang." Sagde hun bekræftende, så han vidste hun havde forstået det. "Har De overvejet at diffindo? Den er godt nok tiltænkt at skære i stof, men den virker sikker også på mennesker." Hun gav ham papiret tilbage, og kneb øjne lettere sammen, da han spurgte om de skulle prøve på at blive dus. "Vi kunne starte med at prøve på at se, om diffindo virker på mennesker." Hendes stemme var kold og truende, og hun beherskede sig for ikke komme til at trække sin stav. Hun ville ikke være den første til at trække. Hun ville være den store. Medmindre han virkelig fortjente at blive straffet for sin opførelse.

[Deleted]

"Nej tvært imod. Jeg kan rigtig godt lide Raysal." Sagde Margus koldt. Han nikkede da hun sagde første årgang. "Tro mig, har selv tænkt den tanke. Det virker desværre ikke så godt på mennesker. Gid den gjorde." Sagde Margus i sjov. Margus lagde mærke til at hendes hånd ikke var placeret helt naturligt. Der ville jo slet ikke være brug for stave. "Hvorfor så fjendtlig?" Spurgte Margus. Margus tog sin stav frem, og lod den dumbe ned mod gulvet. "Tilfreds Deres exelence?" Spurgte Margus. Han ville jo ikke gøre noget mod hende. Det var hende der åbenbart var sur. Og at blive sur over noget så lidt, som tiltaleform, var da bare latterligt. "Har de noget imod at forsøge igen, denne gang med lidt venligere tone?" Spurgte Margus seriøst.

[Deleted]

Hun kiggede undersøgende på ham, da han sagde han ikke havde noget imod Raysal. Så det var kun hende, der havde et problem med sin kusine. Og hvad mente han med tvært imod? var han et af de få mennesker, der rent faktisk holde med hendes kusine? Selvom han sikker var af rent blod, betød det jo ikke, at man var enig i hvad Garden og Raysal gjorde. Marisol var selv ikke hel vild med det de lavede. Det var først da de havde overtaget Ministeriet, hun var begyndt at synes der var lidt ved det de lavede. Hun kiggede på hans stav, der nu lå nede på gulvet, før hun kiggede tilbage på ham. "Er De sikker på, at De brugte den rigtig, eller skal jeg lige genprøve den for Dem?" Selvom hendes tone var truende, trak hun stadig ikke sin stav. Hun vidste han var ude på at provokere hende, men der skulle mere til end det, til hun ville trække sin stav. I sær på en der havde mangel på manér.

[Deleted]

"Jeg er helt sikker. De må da gerne prøve. Bare det bliver på min højre arm." Sagde Margus drillende. Margus synes hun var sjov. Sjov at drille, fordi hun blev sur over små ting. Det var faktisk på en måde sødt. Men tanken om at hun var sød, slog han hurtigt ud af hovedet igen. Hun var jo stadig truende. "Hvorfor så bidsk? Skal vi ikke sætte os, drikke en kop the og lærer hinanden at kende?" Spurgte han. Faktisk seriøst denne gang. Han ville gerne lære hende at kende, da tanken om at hun var sød på en måde, var begyndt at komme tilbage.

[Deleted]

"Hvorfor Deres højre arm?" Spurgte hun oprigtig interesseret, men stadig med sin fornærmet tone. For hvorfor var det han allerede nu prøvede på, at beskytte sig selv ved at sige det? "Bidsk?" Gentog hun, og ikke helt forstod ordet. Bidsk? Resten forstod hun dog godt, og tog derfor sin kop kakao op, for at vise den tydelig for ham. "Jeg har. Ellers tak." Hun tog en tår, og undrede sig over, hvorfor han ville lære hende at kende? Eller, selvfølgelig ville han lære hende at kende. Hvem ville ikke det? Men hvorfor ville hun lære ham at kende? Hun kendte ham allerede rigeligt. Han var professor i besværgelser mørk magi og duellering. Han var fra Rusland, og han hed Margus Dragowska. Dragowska? "Var det Dragowska De sagde De hed?" Spurgte hun tænksom, og tænkte over hvor hun havde hørt det navn før.

[Deleted]

Margus tøvede lidt. "Jeg har skadet min venstre arm et par gange så jeg vil ikke have der sker noget med den." Sagde han. Han kunne godt selv høre det lød ret plat. "Bidsk er netop det De gør. De vil ikke gribe verden, og se det sjove i det. I stedet er du fjendtlig. Jeg prøver at gøre et forsøg her." Sagde Margus lettere irriteret. Margus kunne godt se at hun havde kakao. Hun ville virkelig ikke lade ham prøve. Han smilede dog, og nikkede da hun spurgte ind til hans navn. "Ja, Dragowska er mit efternavn. Fuldblods familie ligesom Fox familien." Sagde Margus med stolt stemme.

[Deleted]

Hun kiggede overrasket på ham, da han sagde han havde skadet sin arm et par gange. "Hvorfor får De ikke skolesygeplejesen eller Rahuu til at se på den hvis det?" Forslog hun. Rahuu var altid den første Marisol gik til, men det var fordi hun vidste hvor dygtig en healer Rahuu var. "Jeg er ikke fjendtlig. Jeg er bare ikke dus med folk jeg ikke kender." Forklarede hun kort. "Og det kommer vel ikke på Dem. De siger vel ikke du til Rahuu, eller gør De?" Spurgte hun, selvom hun godt vidste, at Rahuu sikkert havde bedt ham om at sige du til hende. Hun skulle jo altid være så sukker sød. Det var næsten til at få kvalme af. "Deres efternavn? Så De har et mellemnavn?" Hun kunne ikke helt lade vær med at smile over tanken om, at han havde et pinligt mellemnavn, som han ikke ville fortælle. "Og jeg kender godt Dragowska familien. Fin familie. Mi abuelo har snakket om jer. Fint blod, men tildels forkert syn på mugglerne." Ordene hang i luften som hun tænkte over hvad hun lige havde sagt. "Jeg synes ellers det ikke er helt dumt..." Igen sad hun og tænkte lidt over det. Hun brød sig ikke om andet end rent blod, men der måtte findes en mere human og nemmere måde at skaffe sig af med alt det, der ikke var af rent blod.

[Deleted]

"Jeg ville ikke tage af deres tid, da det bare er en skade der hurtigt healer igen." Sagde Margus hurtigt. "Jo nu du siger det, så siger jeg både Du til Rahuu og Raysal." Margus smilede over at det var som om han havde smækket hendes argument til jorden. "Jo jeg har et mellemnavn. Det er ret kedeligt, men mit mellemnavn er White. Det passer bare ikke til mit navn. Margus White Dragowska. Det passer ikke godt sammen vel?" Sagde Margus og smilte så igen. Han skiftede dig ansigtsudtryk, da hun sagde at hans familie behandlede mugglere forkert. "Det var min Farfar, som var divideret ond imod dem. Min far startede så med at bruge dem som indtægtskilde, og det har min søster og jeg så overtaget. Forresten så har jeg ingen forældre mere. De døde desværre da jeg var lille." Det sidste sagde han lidt lavere end det andet han havde sagt.

[Deleted]

Hun trak på skuldrene over, at han sagde, at han ikke ville tage deres tid. Det måtte han selv om. "Raysal? Kender De Raysal?" Spurgte hun overrasket, og glemte alt om hvor dårlig et eksempel hun havde valgt, da hun havde brugt Rahuu som eksempel. Rahuu blev jo kun tiltalt som De af personalet, og fremmede hun endnu ikke havde bedt om at sige du til hende. Hun var overrasket over, at han kendte Raysal og sagde du til hende. Der var jo næsten ingen ud over familien og Garden, der kendte Raysal. Så hvorfor gjorde han? 

Hun undertrykte et fnis, da han fortalte sit mellemnavn. White? Hvad var det for et mærkeligt mellemnavn? Eller, det var et fint nok navn, det passede bare slet ikke til ham. "Det ville være synd at sige," gav hun ham ret med et bredt smil, da hun virkelig prøvede på, ikke komme til at grine af ham. Da han snakkede om sin families historie, og at han ikke havde nogen forældre mere, vidste hun ikke rigtig hvad hun skulle sige. Så hun tænkte sig lidt om, før hun sagde noget igen. "Det skulle ikke undre mig, hvis vores familier kender hinanden bedre end vi tror. For mi abuelo er også hvad andre vil kalde ond, hvor mi tías familia, er lidt mere, hvad hedder det, begavede?" Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det med hans forældre. Det var så uventet og malplaceret, at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Okay? Mine forældre lever endnu? Nej, det kunne hun ikke sige. Det ville bare gøre det hele mere akavet, end det allerede var.