I Got Chains, You Got Wings

[Deleted]

"Kaya, hold op med at blive ved med at diskuterer, du ved tydeligt ikke hvordan det her føles" sagde han i en bestemt stemme, hun anede ikke hvordan han havde det indeni og han kunne da også godt mærke at hun ikke ligefrem gik super meget op i det, hun kunne vel ikke mene at han var så ligegyldig?
"Du er simpelthen den største idiot jeg har mødt,v ed du godt det?" sagde han i en hård stemme, hvordan kunne hun blive ved med at kaste ting efter ham på den måde, forstod hun overhovedet ikke hvordan han havde det eller hvordan verden fungerede i hans hoved.

"Nej vi kan ikke blive enige om, at jeg syntes du behandler mig som lort og jeg syntes altid du er så hård ved mig, led ved mig..." sagde han og lagde armene over kors, han vidste ikke hvorfor hun ikke kunne se hvordan han havde det, og han følte at hun mest af alt bare tænkte på sig selv.
"Jamen så går jeg ud fra at jeg bare skal gå?" spurgte han i en rolig stemme, hvis ingen af dem havde noget at sige, så var der jo ikke så meget af gøre. Han havde det dårligt og han kunne mærke hans hjerte var ved at falde igennem hans bryst, han skulle måske også bare gå hjem og græde.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Nej, og det gør du tydeligvis heller ikke," sagde hun en kende hårdt, hvor var hun dog træt af, at han blev ved med at spille offeret i alt dette her, glemte han helt at han også selv havde fejl på sin kappe eller hvad? Kaya kunne i hvert fald mærke, at det pissede hende mere og mere af.
"Så nu er det mig, som er skurken eller hvad? Tak for lort Elliott," sagde hun tydeligt såret over hans ord, selvom hun meget i hærdigt prøvede at skjule det. Måske hun bare skulle begynde at forberede sig selv på, at være enlig mor for altid? Var hun virkelig så dårligt et menneske, at hun direkte var den største idiot han nogensinde havde mødt, eller var det bare fordi han var sur lige nu?

Hun vidste jo godt, at hun ikke ligefrem var noget englebarn, men hun var da blevet bedre med alderen, syntes hun i hvert fald selv. Hun himlede opgivende med øjnene, "Oh my damning god, Elliott!" hævede hun stemmen, "Ja okay fint, jeg er et helt i gennem forfærdeligt menneske, er du så glad? Jeg er ondskaben selv, selvisk og utilregnelig, jeg træder på alt og alle for at fremhæve mig selv, måske du skulle ha fundet dig en sød tøs, for jeg er tydeligvis dit værste mareridt," sagde hun hårdt.
"Jeg vil gerne vide, hvor du står i forhold til barnet, inden du går," sagde hun og lagde armene over kors. Hun havde lyst til, at slå ham lige nu. Det kunne godt være han var såret og skuffet lige nu, men det var hun altså også. Hvordan kunne han bare tro, at han kunne sidde der og svine hende til, og regne med, at det slet ikke ville ramme hende, overhovedet?

[Deleted]

"Du er ikke skurken, men vi kan ikke kommunikerer Kaya, du mener jo at jeg har fejlet... Du ville ikke engang fortælle mig om barnet" sagde han i en rolig stemme, han var så skuffet over hende, og han anede ikke hvordan han skulle få styr på de ting i sit liv som ville gøre at de to kunne fungere sammen, og han vidste ikke om det overhovedet kunne lade sig gøre.
"Jeg fatter slet ikke at du ikke kan se hvor damned up det her er" sagde han og kiggede ned i jorden, han havde bare lyst til at grave sig under jorden lige nu.

"wauw, du prøver virkeligt at ramme mig hva? Er du sød at få styr på dit eget liv inden du begynder at blande dig i mit" sagde han i en irriteret stemme, sig mig var hun fuldstændig fra forstanden? Han havde bare lyst til at slå hende lige nu, og bare... Rase ud.
"Jeg ved ikke hvor jeg står... Hvor skulle jeg vide det fra, når du ikke giver mig en chance for at tale? Hav et godt liv Kaya" sagde han og gik ud af døren, han kunne slet ikke få styr på sig selv lige nu, og han smækkede hårdt døren efter sig.

//Out